Det Funktionelle Køkken

Det Funktionelle Køkken

Kokoskonfekt

DesserterPosted by Sabine Murati Sun, April 21, 2013 21:01:04
Kokoskonfekt med jordbær og rabarber

Ca. 20 stk. afhængig af formenes størrelse

100g kokossmør
50g kokosolie
20g kokosmel
4 tsk. frysetørret jordbær
4 tsk. frysetørret rabarber


Kokossmør og kokosolie smeltes i en gryde over svag varme.
Når det er smeltet tages gryden af varmen og kokosmel, jordbær og rabarber tilsættes.
Rør rundt i blandingen så alt fordeles.
Massen hældes nu i små silikoneforme og stilles på køl. Efter et par timer kan konfekten vendes ud af formene.
Opbevares i en tætsluttende beholder på køl, hvor holdbarheden vil være minimum 1 uge.

Indkøb
Kokossmør (Creamed Coconut fra Cosmoveda) og kokosolie (jeg anbefaler Tropicai) fra Viivaa
Frysetørret jordbær og rabarber fra Krydderiet

  • Comments(0)//blog.sabinemurati.dk/#post57

Orangeknas

DesserterPosted by Sabine Murati Tue, March 19, 2013 13:02:23

Bedste opskrift på orangeknas jeg har begået so far - almindelig chokolade med orangeknas go home!

Ca. 15 muffinforme

320g kokosmel

50g kakaopulver

120g kakaosmør

100g kokossmør

100g ahornsirup eller daddelsirup

Kornene fra to vanillestænger

Fintrevet skal af to økologiske appelsiner

Rist kokosmelet i 5-10min. i en 200C varm ovn. Hold øje med det, det er færdigt, når det er jævnt lysebrunt.

I en gryde smeltes kakaosmør og kokossmør over svag varme. Når smørrene er smeltede tages gryden af varmen og sirup, vanillekorn og appelsinskal røres i blandingen.

I en skål blandes det ristede kokosmel med kakaopulveret.

Bland de våde ingredienser i de tørre og mix godt.

’Dejen’ scoopes nu op i muffinforme og stilles på køl - hvor de, hypotetisk set, kan holde sig en uges tid... Men de er nok væk inden! ;-)

  • Comments(0)//blog.sabinemurati.dk/#post53

Kokos-paranødde kugler

DesserterPosted by Sabine Murati Mon, February 04, 2013 23:15:26

...uden dadler ;-)

10-20 stk. afhængig af størrelse

150g kokossmør (Creamed Coconut fra Cosmoveda)

25g kakaosmør

100g paranødder

100g tørrede abrikoser (vælg usvovlede, de er ikke orange, men brune)

1 tsk. vanillepulver

Evt. 1/4-1/2 tsk. havsalt

Kakaopulver (til at trille kuglerne i)

Kokossmør og kakaosmør placeres i en gryde og smeltes over svag varme. Rør jævnligt rundt.

Paranødder, abrikoser, vanillepulver og evt. havsalt kombineres i en foodprocessor og blendes til findelt. Det smeltede kokos- og kakaosmør hældes i foodprocessoren og 'dejen' samles.

Stil på køl i 30-60min. så er det lettere at trille kuglerne.

Tril kuglerne i kakaopulver og servér.

Opbevar i en lufttæt beholder i køleskabet i min. 1 uge.

  • Comments(0)//blog.sabinemurati.dk/#post46

Morbær med kakao

DesserterPosted by Sabine Murati Fri, December 07, 2012 07:35:44

Et værdigt alternativ til 'Morbær med chokolade' fra The Raw Chocolate Co.

100g tørrede morbær

40g kakaosmør (fx fra www.viivaa.dk)

20g kokospalmesukker (fx fra www.viivaa.dk)

1/2 tsk. vanillepulver

10g kakaopulver, 100% kakao (fx. fra Valrhona)

10g kakaopulver, 100% kakao

Kakaosmørret smeltes i en gryde over svag varme.

Når smørret er smeltet tilsættes kokospalmesukker og vanillepulver.

Rør godt rundt. Sukkeret skal opløses i det omfang det er muligt.

Morbærrerne vendes nu i 'kakaosmør-sukker-vanille'-blandingen. Sørg for at alle morbærrerne dækkes.

10g kakaopulver tilsættes under stadig omrøring.

Morbærrerne lægges på et stykke bagepapir og skilles fra hinanden, hvis de hænger sammen. Drys med de sidste 10g kakaopulver.

Kakaosmør stivner ved temperaturer under 38C, så morbærrerne bliver lækre og knasende, når de afkøles.

  • Comments(0)//blog.sabinemurati.dk/#post27
Next »